Trekantet is-glæde siden 1979

Siden 1979 har Sun Lolly været en af de mest populære is i Danmark, og i dag nydes den af flere smilende børn og voksne end nogen anden frys selv-is i landet. Det hele startede allerede midt under anden verdenskrig, hvor de to brødre Jep og Flemming begyndte at få gode ideer i deres mors køkken i Vanløse. Først kastede de sig over essenser og smagsgivere til danskvand, flødeis og kager. Senere over saftevand og kandiseret frugt. Men først i ’70erne da de fleste danske hjem havde fået installeret en fryser, kom ideen til Sun Lolly. En frys selv-is, der stadig den dag i dag bliver produceret og leveret fra vores hovedkontor i Frederikssund i Nordsjælland.

CO-RO, der står bag Sun Lolly, var det første firma i Danmark, der fik en Tetra-pak-maskine til pakning af de trekantede frys selv-is. Opfindelsen af kartonen, der kun krævede svejsning tre steder, og fungerede med et minimum af spild, blev opfundet af ingeniøren Erik Wallenberg, der siden har modtaget en guldmedalje fra det svenske ingeniørakademi. I dag produceres der ca. 70.000 Sun Lolly i timen!

Passion for god smag og fokus på kvalitetssikring

CO-RO har siden virksomheden blev grundlagt i 1942 haft en passion for og fokus på god smag samt kvalitet. Det fornægter sig ikke i Sun Lolly produkter. Sun Lolly produceres i Frederikssund, hvor alle gør sig umage med at sikre, at isene og drikkene altid smager fantastisk og bevarer deres høje kvalitet. Vi har stor fokus på kvalitetssikring (HACCP) af vores produkter og har implementeret både ISO 22000 fødevaresikkerhedssystem og ISO 9001 kvalitetssystem, ligesom vores IFS Food-certificering sikrer høj kvalitet af både produkter og processer.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte os

CO-RO A/S

Holmensvej 11

3600 Frederikssund

Mail: Klik her

Telefon: 47 36 51 00

Sig hej til - og smag på resten af familien!